Karbidfræsere bruges generelt hovedsageligt i CNC-bearbejdningscentre og CNC-graveringsmaskiner. Den kan også installeres på en almindelig fræsemaskine til at behandle nogle relativt hårde og ukomplicerede varmebehandlede materialer.
Fræsere er dog ikke helt det samme. Afhængigt af typen vil formålet med fræsere være forskelligt. Når vi vælger en fræser, skal vi også have en generel forståelse af fræserens type og formålet med fræseren.
1. Cylindrisk fræser af hårdmetal:
Til bearbejdning af planer på vandrette fræsemaskiner. Fræsertænderne er fordelt på fræserens omkreds, og er opdelt i lige tænder og spiralformede tænder efter tandformen. Efter antallet af tænder er der to slags grove tænder og fine tænder. Den spiralformede groftandfræser har få tænder, høj tandstyrke og stort spånrum, som er velegnet til grovbearbejdning; fintandet fræser er velegnet til efterbehandling.
2. Hårdmetal planfræser:
Det bruges til bearbejdning af fly på lodrette fræsemaskiner, planfræsere eller portalfræsere. Der er skæretænder på endefladen og omkredsen samt grove tænder og fine tænder. Dens struktur har tre typer: integral type, indsatstype og indekserbar type.
3. Hårdmetal endefræsere:
Den bruges til bearbejdning af riller og trinflader osv. Fræsertænderne er på omkredsen og endefladen og kan ikke fremføres i aksial retning under drift. Aksial fremføring er mulig, når pindfræseren har endetænder, der går gennem midten.
4. Tresidet hårdmetal fræser:
Den bruges til at bearbejde forskellige riller og trinflader, og der er skæretænder på begge sider og på omkredsen.
5. Hårdmetal vinkelfræser:
Til fræsning af riller i en vinkel findes der to typer enkelt- og dobbelt-vinkel fræsere.
6. Fræser af hårdmetal savklinge:
Til bearbejdning af dybe riller og skæring af emner er der flere tænder på omkredsen. For at reducere friktionen under fræsning er der 15′~1 graders sekundære deklinationsvinkler på begge sider af skæretænderne. Herudover er der kilesporsfræsere, svalehalefræsere, T-spaltefræsere og forskellige formfræsere.
